Articles tagged with: Syndflod

Billetsalget er åbent.

Så har vi åbnet for salget af billetterne til Syndflod.

Billetterne koster 75 kr og vil sælger kun voksenbilletter til denne forestilling.

Vi spiller følgende dage:

Generalprøve Onsdag den 27. Marts kl 19:00

Torsdag den 28. Marts kl 19:00

Fredag den 29. Marts kl 19:00 (udsolgt)

Lørdag den 30. Marts kl 16:00

Forestillingen tager ca. 2 timer

Du kan bestille billetterne lige her

Scenen er oppe.

Så står scenen der endnu engang. For 8. gang gør vi klar til forestilling i den gamle stationsbygning.  Replikkerne er næsten på plads, og med næsten 2 måneder til premieren, så er vi sikre på at det nok skal nå at blive virkeligt godt.

Vi glæder os til at spille noget for jer, som er helt anderledes, og vi håber at i vil se med når vi tager emner som sygdom, alkohol, religion, forelskelse og selvmord op. Det er ikke for sarte sjæle, og vi har også denne gang valgt at der bliver en minimumsalder på 15 år for vores publikum.

Vi glæder os til at se jer, og kan afsløre at vi åbner for billetsalget indenfor den næste måned. Følg med her eller på Facebook.

Så er vi i gang igen

Så har vi fået vejret igen efter Charleys tante, og vi er klar til at komme i gang med næste opsætning.

Ovenpå den latterbombe har vi denne gang valgt at holde os på den lidt mere seriøse side af vejen og med Lars tilbage i instruktør-stolen er vi gået i gang med stykket Syndflod af Julie Kirkegaard.

Stykket handler om 3 meget forskellige kvinder som mødes i et sommerhus for at tilbringe en aften sammen. De kommer hver især med deres eget ønske for aftenen – og med hver deres meget forskellige syn på Gud og Livet.

Det kommer der en ganske begivenhedsrig aften ud af, for Jacqueline siger at hendes far er Gud og det kan Sarah, der engang har set en engel i en ambulance, ikke tåle at høre. Ruth forsøger bare at holde sammen på aftenen, men er hendes eget billede af virkeligheden lige så realistisk, som hun giver udtryk for?

Syndflod er en grotesk komedie om religiøsitet, spiritus og desperation.

Vi spiller til marts, og vil løbende lægge billeder op fra prøverne her på siden samt på Facebook.