Amatørteateret Charlottentotterne. Mandag den 31. marts 2025
1. Valg af dirigent: Karina Grøn Kunicka
2. Valg af referent: Karina Grøn Kunicka
3. Valg af stemmeudvalg: Vi nedsætter et udvalg hvis nogen kræver det.
4. Fremlæggelse af dagsordenen:
- Karina konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt, og gennemgik dagsordenen.
5. Bestyrelsens beretning:
- Vi spillede en køn familie i april, ca 100 publikummer. Det var et sjovt stykke. Vi holdt sommerfest i Fru Jensens sommerhus, det var super hyggeligt. Vi har fået bevilliget en del lamper, som vi har købt i løbet af året, så nu er vi gået helt over til LED. Vi modtog vi Kulturelt Samråds kulturpris på 15000kr. Tillykke til alle medlemmer, hvor er vi bare gode.
- Vi har fået et påbud om ikke at have udstyr opbevaret i kælderen. Der har vi alle vores paller til publikumsrækkerne stående, så Lars har undersøgt hvad det vil koste at skifte pallerne ud med rigtige podier, som ikke fylder nær så meget når de er pakket sammen. Vi fik en pris, og kommunen bevilgede et stort tilskud til indkøbet, så til næste forestilling stiller vi med helt nye publikumsrækker.
- Vi sluttede året af med at påbegynde prøverne på Nikoline Werdelins akvariefuglen, som skal opføres i sommeren 25. Og så holdt vi juleafslutning hos Buster.
6. Regnskab og budget:
- Der har været meget store udsving på foreningens konti i årets løb. Da vi både har fået tilskud til lamper, tilskuerrækker og en kulturpris. Ved årets afslutning havde vi et indestående på næsten 70000 på kontoen, da vi ikke nåede at købe publikumspladserne i 2024. Derfor er der budgetteret med et stort forbrug i 2025, da vi skal have indkøbt disse. Regnskab og budget blev godkendt.
7. Indkomne forslag: Ingen
8. Fastsættelse af kontingent:
- Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fortsætter uændret: 100 kr. om året for alle medlemmer. Det blev vedtaget.
- Vi er efterhånden ved at have så meget teknik stående, at vi bør have en forsikring. Lars er ved at undersøge priser og muligheder. Det blev foreslået at vi overvejer at sætte kontingentet op til næste år, når vi har fundet en løsning.
9. Fremtidsplaner:
- Stationsbygningen skal renoveres udvendigt, derfor er vi nødt til at forlade bygningen efter vores kommende forestilling, da alle vinduer skal ud. Renoveringen forventes at tage et år. Lars har søgt om at få lov at bruge et lokale i Hedehuset, som vi kan øve i og så forhåbentligt vende tilbage inden næste forestilling.
- Der er kommet flugtveje i stationen, så nu kan vi komme ud igennem Socialdemokraternes lokaler, hvor vi også kan bruge toiletterne og ryge udenfor.
- Vi har jubilæum næste år, så vi snakkede om at genopsætte sømænd og svigermødre.
- Vi har fået et sikringsrum i kælderen under Charlotteskolen, som vi deler med Hedemarkedet.
- Vi har fået nye stole. Der er 20. Pga brandmyndighederne har vi lov til at være 35 i bygningen inkl. skuespillerne, hvis vi holder døren til foyeren åben.
10. Valg af bestyrelse.
- Karin Jensen blev genvalgt
- Anne Marie Kehlet blev genvalgt
11. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
- Aase Borge blev valgt – Velkommen til bestyrelsen
Bestyrelsen består herefter af:
- Lars Hemming Hansen: Formand
- Karina Grøn Henriksen: Næstformand og Kasserer
- Buster Pedersen: Bestyrelsesmedlem
- Karin Jensen: Bestyrelsesmedlem
- Anne-Marie Kehlet Olsen: Bestyrelsesmedlem
- Aase Borge: Suppleant
12. Valg af 1 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
- Jonas Kryger blev genvalgt som revisor
13. Valg til udvalg:
- Vi besluttede, at bestyrelsen arrangerer sommerfesten i fællesskab. Datoen blev fastsat til den 13. September.
- Flytteudvalg: Lars og Anne Marie.
14. Eventuelt:
- Buster foreslog en fællestur ind og se skønheden og udyret, når den kommer op til sommer. Han lægger et opslag op i vores facebook gruppe, når det er tid.
Velbekomme