Articles tagged with: sceneopsætning

Scenen er oppe.

Så står scenen der endnu engang. For 8. gang gør vi klar til forestilling i den gamle stationsbygning.  Replikkerne er næsten på plads, og med næsten 2 måneder til premieren, så er vi sikre på at det nok skal nå at blive virkeligt godt.

Vi glæder os til at spille noget for jer, som er helt anderledes, og vi håber at i vil se med når vi tager emner som sygdom, alkohol, religion, forelskelse og selvmord op. Det er ikke for sarte sjæle, og vi har også denne gang valgt at der bliver en minimumsalder på 15 år for vores publikum.

Vi glæder os til at se jer, og kan afsløre at vi åbner for billetsalget indenfor den næste måned. Følg med her eller på Facebook.

Vi nærmer os

Sommerferien er overstået og i weekenden fik vi sat scenen op. Om lidt over en måned har vi premiere og vi glæder os helt vildt. Vi har fået lov at låne en masse flotte kostumer hos Lo specchio i Roskilde, og det har virkeligt gjort noget for indtrykket på scenen. Nu skal vi bare have finpudset det sidste i løbet af de næste par uger og så er vi klar til at tage imod jer til en fantastisk forestilling med masser af grin og sjov.

Hold øje rundt omkring i byen, vi sætter plakater op i løbet af de næste par uger og om få dage åbner vi for billetbestillingen. Hold øje med vores facebook side, hvor vi annoncerer når billetsalget åbner.