Articles tagged with: Næste forestilling

Så er der åbent for billetbestillinger

Kalenderen har rundet 1. marts og vi er klar til at åbne for billetsalget til “En Køn Familie”.

Det er en tosset forvekslingskomedie om hvor galt det kan gå, når manden efter et natligt sold skal aflægge beretning for sin kone og roder sig ind i så mange selvmodsigelser, at det er helt umuligt at komme ud af dem igen.

Du kan bestille billetter til forestillingen her

Vi er alternativt begavede

Vi tør nu efterhånden godt satse på at det kommer til at ske, og derfor er det os en kæmpe glæde endelig at kunne præsentere plakaten til næste forestilling, som vi spiller til Juni. Vi har ventet længe på dette og er nok også blevet lidt rustne i mellemtiden, men vi lover at det bliver fuldstændig og aldeles vanvittigt… Og sjovt. Så tag manden, konen, vennerne eller svigermor under armen og kom ned og grin med os. Vi glæder os til at se jer igen…

Læs mere om stykket her

Vi holder en pause

Vi er i fuld gang med at øve på næste stykke, men vi sætter vores aktiviteter på pause indtil vi igen må mødes.

Kære alle jer som følger os. Egentligt er det jo ved at være på den tid hvor vi skulle offentliggøre vores næste forestilling, men i lyset af den seneste udvikling i landet, har vi valgt at sætte vores øveaftner på pause indtil videre. Vi følger selvfølgelig med i hvad der sker og når vi igen kan begynde at øve, så fastsætter vi nye spilledage. Det betyder desværre at der bliver ret stille fra os her i foråret og at vi formentlig ikke kommer til at spille næste forestilling før til efteråret. Det kan vi til gengæld love bliver drønsjovt. Der er gang i “den muntre tankstation”. Du kan læse mere om stykket under næste forestilling. Det er en tosset historie med en masse forvirring og en masse grin. Vi lover at vi vender stærkt tilbage, når alt dette er overstået og vi glæder og til vi igen kan underholde jer.
Indtil da…

Vi ses. Pas på jer selv og hinanden <3

Så er vi i gang igen

Så har vi fået vejret igen efter Charleys tante, og vi er klar til at komme i gang med næste opsætning.

Ovenpå den latterbombe har vi denne gang valgt at holde os på den lidt mere seriøse side af vejen og med Lars tilbage i instruktør-stolen er vi gået i gang med stykket Syndflod af Julie Kirkegaard.

Stykket handler om 3 meget forskellige kvinder som mødes i et sommerhus for at tilbringe en aften sammen. De kommer hver især med deres eget ønske for aftenen – og med hver deres meget forskellige syn på Gud og Livet.

Det kommer der en ganske begivenhedsrig aften ud af, for Jacqueline siger at hendes far er Gud og det kan Sarah, der engang har set en engel i en ambulance, ikke tåle at høre. Ruth forsøger bare at holde sammen på aftenen, men er hendes eget billede af virkeligheden lige så realistisk, som hun giver udtryk for?

Syndflod er en grotesk komedie om religiøsitet, spiritus og desperation.

Vi spiller til marts, og vil løbende lægge billeder op fra prøverne her på siden samt på Facebook.

Så er vi igang igen

Så er vi kommet godt i gang med prøverne på den næste forestilling. Og vi har gode sager gemt i rygsækken til jer.

Til september opfører vi intet mindre end Charleys Tante. Hvis vi ellers kan holde op med at grine inden…

Vi lover jer at det bliver hæsblæsende sjovt. Vi er allerede godt i gang med prøverne og det er en oplagt gruppe skuespillere der har påtaget sig opgaven.

Det bliver sjovt, det bliver vildt og det bliver skørt. Vi glæder os til at spille for jer igen. Følg med her på hjemmesiden, hvor vi vil forsøge og lægge lidt billeder op fra prøverne løbende.

Du kan følge med her

Jubilæumsforestilling

7Så er det snart 10 år siden Charlottentotterne blev stiftet i formandens dagligstue. Vi har haft både op og nedture siden da, men vi lever endnu og vi er ved at finde vores plads i byen. Vi er flyttet ind i stationsbygningens fantastiske lokaler, og rammerne passer perfekt til vores lille forening, hyggeligt, intimt og ikke for stort 🙂

Vi er nu så småt gået i gang med at genopfriske “mine to søstre” som var det første stykke vi opførte i Charlottentotterne. Så til november lukker vi endnu engang dørene op til Nikoline Werdelin’s univers, med 80% af de originale skuespillere fra for 10 år siden.

Vi spiller i starten af november og glæder os helt vildt til igen at stå på scenen med dette fantastiske stykke.

Tak for den store opbakning fra alle vores følgere igennem de sidste 10 år. Vi håber bestemt at det bliver til 10 mere.

Charlottentotterne

Bomben i bordellet

Så er vi igen ved at være klar med en forestilling til jer. Vi har netop åbnet for billetsalget til “Bomben i bordellet”. Læs mere under –> Næste forestilling.

Der er lagt op til fuld fart og ballade når vi denne gang tager fat i en moderne farce af Tommy Sune Hansen.

20151021_193420

Historien foregår i en lille idyllisk bondeby, hvor der i ly af nattens mulm og mørke flytter nogle meget skumle personer ind, som har en hårrejsende plan.

De vil starte et bordel i den idylliske landsby, men det lader til at, disse lagengymnaster, har flere punkter på programmet end bare… øh… ja, I ved nok hvad…

Vi glæder os til at se jer!