
Gert Jensen har en tankstation, der ligger et stykke fra storbyen ved en mindre befærdet vej. Han har for nylig moderniseret tankstationen, i forventning om at en ny hovedfærdselsåre skulle komme til at gå lige der forbi.
Den økonomiske situation er ikke for god, idet der kommer alt for få kunder pga. den dårlige beliggenhed, men hvis Gert og Viktor kan vinde et kommende stort motorcykelløb vil han kunne ernære sig som fabrikskører. Chancerne for at vinde noget er imidlertid, efter manges mening, ganske ringe; årsagen hertil er, at Viktor er ved at blive for gammel til at være sandsæk. Gert kunne let få sig en anden – ja, han får endda en opringning fra en meget interesseret ung pige, der gerne vil have tjansen – men han nænner det ikke rigtigt.
Gert kommer uheldigvis til at køre en ung mand ned lige uden for sin tankstation. Heldigvis sker der ikke ret meget med den unge mand, men det viser sig, at han er meget interesseret i at komme til at køre som sandsæk. Han får lov til at forsøge sig og med godt resultat.
Gert overvejer at lade Peter, som den unge mand hedder, afløse Viktor i sidevognen. At det giver anledning til uoverensstemmelser er indlysende, og situationen bliver ikke gunstigere for Peter, da naboerne til et af kommunalbestyrelsesmedlemmerne har set ham kravle ind gennem vinduet til datteren i huset.
Jeg elsker at instruere de helt tossede forestillinger. Der er ikke noget bedre end at tage hjem efter en øveaften, hvor man bare har grinet i 3 timer i træk, så man har fået helt ondt i maven.
Karina, Instruktør.
Det bliver en forestilling med fart over feltet, masser af forvirring og sjov, og vi glæder os til at skulle spille det for jer til sommer.
Opdatering! På grund af udviklingen i Corona situationen i Danmark, har vi i øjeblikket sat vores aktiviteter på pause. Dette stykke er udsat på ubestemt tid…
Buster Pedersen | Gert Jensen |
Anja Pedersen | Dolly Petersen |
Hans-Christian Billesø | Viktor Bock |
Lotte Hansen | Kirsten Mellerup |
Jonas Kryger | Doktor og Verner |
Karin Jensen | Ellen journalist |
Erik Krøger | Hans Sutsko |
Lars Hansen | Kristian Kraulund |
Tina Svart | Molly |
Hanne Grøn Rügge | Helle Kraulund |
Anne-Marie Kehlet | Kostumer og Regi |
Jens Andersen | Teknik, scene, lys og lyd |
Karina Grøn Henriksen | Instruktion |




